Nyhed

Usmageligt fokus på de svageste
KRONIK: Den umiddelbart dyre hjælp til sårbare børn kan betale sig, hvis blot 21 pct. får et liv som selvforsørgende i modsætning til livslang overførselsindkomst 
Læs mere...
  • 1.png
  • 2.png

ADHD hvorfor nu det ?

Flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD - en diagnose, der giver dem en kaotisk hverdag, og som også påvirker deres familier og omgivelser. 

Som et ADHD-barn siger: »Det er, som om jeg har 10 tv-kanaler i mit hoved, og jeg ved ikke, hvilken kanal jeg skal se på«.

 Børnene har større udfordringer end andre ift. at passe ind, få venner, kunne følge med i skolen og meget mere. Et andet barn siger bl.a.:

»Jeg kan ikke holde orden på mine ting. Mine opgaver bliver væk, og jeg glemmer ting, som jeg skal gøre«.


Ofte ved børn med ADHD godt, at omgivelserne ikke altid kan rumme dem, og de forsøger selv at kontrollere deres lidelse. Men det kan være svært, og det er ikke altid rart at være `ham med ADHD`:

 »Jeg kan ikke lide at blive stemplet med ADHD. Nogle mennesker tror, at det betyder, at jeg er mærkelig eller uintelligent«.

ADHD - årsager
Selv om vi ikke kender alle årsagerne til ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse), så har forskerne identificeret flere faktorer som spiller en rolle ved tilstanden. Ændret hjernefunktion: De områder af hjernen som regulerer opmærksomhed, planlægning og kontrol over musklerne synes at være mindre aktive blandt børn med ADHD. Desuden ser det ud til, at både børn og voksne med ADHD har lavere mængder af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof i hjernen, som har mange vigtige funktioner. Blandt andet bruges dopamin til at sende beskeder til de dele af hjernen, som kontrollerer bevægelser, regulerer opmærksomhed og påvirker barnets motivation. Nogle voksne med ADHD har meget lave værdier af det enzym, som producerer dopamin (kaldet dopa decarboxylase). Andre mennesker med ADHD synes at have for mange stoffer, som nedbryder dopamin, så snart det er produceret.

Arv
Man ved, at ADHD forekommer oftere i visse familier. De fleste børn med ADHD har mindst en slægtning med tilstanden, og omtrent en tredjedel af mænd som har haft ADHD, har børn med ADHD. Hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, har den anden meget ofte også sygdommen. Der er kun fundet få specifikke gener, som har betydning for ADHD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg.

Hvad er hyperkinetisk forstyrrelse?
Tilstande præget af forstyrret koncentration og opmærksomhed og/eller sygeligt højt aktivitetsniveau (hyperaktivitet) og impulsivitet, kaldes hyperkinetiske forstyrrelser. En anden almindeligt brugt betegnelse er ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder), tidligere kaldet DAMP. Tilstanden skal være til stede i minimum 6 måneder, før barnet er fyldt 7 år, for at tilfredsstille kravene til diagnosen. Tilstanden forekommer hos 1-2% af børn i grundskolen.

Typiske gener
Problemer med opmærksomhed eller koncentration:
  • Problemer med at koncentrere sig om detaljer
  • Magter ikke at opretholde opmærksomheden over tid
  • Hører ikke efter, hvad der bliver sagt
  • Følger ikke instrukser
  • Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter
  • Undgår opgaver, som kræver fastholdt opmærksomhed
  • Mister til stadighed ting, som er nødvendige for at gennemføre opgaver
  • Lader sig let distrahere af ydre omstændigheder
  • Er glemsom i forbindelse med dagliglivets aktiviteter
Problemer med hyperaktivitet
  • Småuro i hænder og fødder
  • Forlader sin plads i klassen, løber rundt
  • Klatrer omkring på utilpasset måde
  • Har svært ved at være stille
  • Stor motorisk (dvs. bevægelsesmæssig) aktivitet, som ikke lader sig styre
Problemer med impulsivitet
  • Svarer før spørgsmålet er afsluttet
  • Kan ikke vente på sin tur
  • Bryder ind
  • Snakker for meget uden tanke for, hvad der passer sig i situationen
Hvad forårsager hyperkinetisk syndrom?
Tilstanden skyldes et samspil mellem stærke biologiske, arvelige og psykologiske/sociale faktorer. Tvillingestudier peger i retning af genetisk sårbarhed som en af forudsætningene for at udvikle tilstanden. Den kan formentlig forværres af kunstige tilsætningstoffer i mad, drikke og slik (farvestoffer, konserveringsmidler), mens fiskeolie formodentlig har en gavnlig effekt.

Hvordan stilles diagnosen?
For at komme frem til diagnosen er det vigtigt med samtale og observation af barnet og indgående samtaler med forældrene, omsorgspersoner eller pædagoger. Det er nødvendigt at indhente information fra barnets pædagog angående adfærd, social funktion og færdigheder i børnehave/skole for at få oversigt over barnets funktion udenfor hjemmet. Diagnosen kræver, at tilstanden er til stede over tid i flere situationer og ikke kun er en situationsbestemt reaktion. Ved en almindelig lægeundersøgelse finder man som regel ikke noget galt. Det er ikke usædvanligt, at barnet kan koncentrere sig og svare udmærket for sig i en så struktureret situation, som en lægeundersøgelse på kontoret. Ved såkaldt neurologisk undersøgelse kan man opdage, at barnet har dårligere finmotorik og koordination end forventeligt ud fra alder. Dette kan skyldes en umodenhed i nervesystemet og kan også delvis skyldes, at barnet har koncentrationsbesvær. Undersøgelse af intelligens ved hjælp af standardiserede tests udføres hos psykolog.

Hvordan er behandlingen?
Formål
  • Muliggøre en tilfredsstillende normal udvikling fremover og hindre at barnet udvikler mistrivsel og uheldige adfærdsmønstre.
  • Give information til barnet/den unge, forældre og skole/børnehave om de vanskeligheder, som barnet har, men også om barnets stærke sider, som bør udnyttes.
  • Bearbejde følelsesmæssige reaktioner på vanskelighederne.
  • Øge koncentrationsevnen og reducere hyperaktiviteten for at bedre mulighederne for indlæring, få uudnyttede ressourcer frem og skabe bedre forhold til forældre og kammerater.
  • Ændre det dårlige selvbillede, som oftest udvikles gradvist.
  • Behandle og forebygge udvikling af psykiske lidelser og/eller adfærdsvanskeligheder.
  • Tilrettelægge tiltag overfor andre udviklingsforstyrrelser
Generelt om behandlingen.
  • Støtte og aflastningstiltag som fx familiepleje og weekendhjem.
  • Hjælp til hjemmet og skolen med at strukturere barnets hverdag på en bedre måde. Det er vigtigt at skabe oversigt, forudsigelighed og kontinuitet i omsorgen og den pædagogiske situation.
  • Hjælp til bedre social funktion og reduktion af konflikter (f.eks. i frikvarter).
  • Behandling med medicin kan forsøges, hvis barnet får diagnosen.
  • Behandlingen er rettet mod hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsproblemer. Behandling med medicin i kombination med andre tiltag kan bedre symptomerne betydeligt og også virke gunstigt på andre adfærdsvanskeligheder
Medicinsk behandling

Centralstimulerende medicin (metylfenidat og amfetamin) bruges og kan give positiv effekt hos op til 75% af børnene. Behandlingen styres af en børnepsykiater. Et andet præparat, klonidin, kan være egnet, hvis der samtidig med hyperkinetisk syndrom også er ufrivillige bevægelser, såkaldte tics.

Anden behandling
  • Rådgivning, vejledning og træning af forældre i, hvordan man skal forholde sig til børn med hyperkinetiske forstyrrelser ("Forældreskoler")
  • Psykoterapi overfor ledsagende problemer, som måtte opstå for børn/unge med lidelsen
  • Behandling som påvirker adfærd
  • Stimulering/forstærkning af ønsket adfærd
  • Nødvendigt at arbejde med små forandringer - en ting af gangen
  • Detaljeret planlægning
  • Gode belønninger
Hvordan mestrer man et barn med ADHD?
At have omsorgen for et barn med ADHD kan være udfordrende for hele familien. Som far eller mor kan du føle dig såret over dit barns opførsel eller over, hvordan andre mennesker reagerer på det. Og belastningerne ved ADHD kan nogle gange føre til ægteskabelige problemer og skilsmisse. Ja, ADHD kan til og med give økonomiske bekymringer. Søskende til et barn med ADHD kan også få vanskeligheder. De kan blive plaget af, at broren eller søsteren med ADHD er så krævende eller aggressiv. De får mindre opmærksomhed, fordi barnet med ADHD kræver så meget af forældrenes tid.

Ressourcer
Der findes ingen enkle løsninger for familier, som bakser med disse problemer. Men der findes en masse ressourcer, som kan være til hjælp. Som forældre kan man få råd om, hvordan man skal opdrage et barn med ADHD fra sundhedspersonale, socialarbejdere eller støttegrupper. Desuden findes meget litteratur om temaet både på dansk og engelsk - ikke minst på internettet.

Mestringsteknikker
Mange forældre lægger mærke til, at der er et mønster i barnets opførsel såvel som i deres egne reaktioner på opførslen. F.eks. kan barnet få et raseriudbrud hver eftermiddag før middag. Giver du så barnet noget eftermiddagsmad eller slik, så du kan afslutte forberedelserne til måltidet i fred. Selvom det ikke er meningen, er følgen af det egentligt, at du opmuntrer barnet til denne opførsel. Både du og barnet må ændre adfærd. Men at erstatte gamle vaner med nye, er ikke let. Du skal være meget opmærksom og det kræver hårdt arbejde. Du kan hjælpe med at foretage disse ændringer lettere ved at være opmærksom på, om barnet organiserer sit liv rigtigt. For børn med ADHD betyder det ikke, at du skal være ubøjelig eller praktisere jernhård disciplin. Nej, det betyder at ordne ting således, at barnets liv bliver så forudsigeligt, roligt og organiseret som muligt. Børn med ADHD takler ikke forandringer særlig godt. Det at have forudsigelige rutiner, kan gøre, at de føler sig tryggere og kan dermed bidrage til, at deres opførsel bliver bedre. Det er også vigtigt at have realistiske forventninger og ikke forlange mere af dit barn, end hvad der er fysisk og mentalt muligt. Sæt små mål både for dig selv og for dit barn og prøv ikke at udføre en række forandringer på én gang.

Belønning
En af de bedste måder at introducere nye vaner på, er at vise barnet en fast men kærlig disciplin. Den skal belønne god opførsel, men ikke destruktiv adfærd. Børn med ADHD reagerer ofte fornuftigt på positiv bekræftelse, så længe det er ærlig fortjent. Det er bedst at starte med belønning eller bekræftelse af en ny adfærd, hver gang den forekommer. Efter en tid bliver det sandsynligvis ikke nødvendigt at "belønne" barnet længere. Men du må fortsætte med at lade dit barn forstå, at du mener det alvorligt, når det gælder om at få nye vaner.

Belønning vil som regel miste sin effekt, hvis der bliver for meget af det. I stedet for altid at tilbyde noget godt at spise, kan du lokke med at barnet får lov at være oppe en ekstra halv time eller får lov at spille sit favoritspil. Lov ikke en belønning, som du ikke giver. Det ødelægger hensigten med at belønne god opførsel og kan opleves som svært frustrerende for dit barn.

Nogle forældre synes, at det er forkert at belønne barnet, fordi de ser på det som bestikkelse. Men at forandre gamle vaner er meget svært og belønning er ganske enkelt en konkret måde at værdsætte barnets anstrengelser på.

ADHD - tips til forældre & bedsteforældre
ADHD (hyperkinetiske forstyrrelser) er en sammensat tilstand og hver person med ADHD er unik. Derfor er det vanskeligt at give anbefalinger, som er rigtige for ethvert barn eller voksen. Men nogle af de følgende tips kan hjælpe:
  • Prøv at være tålmodig og rolig, når du er sammen med barnet, selvom det er ude af kontrol. Hvis du er rolig, er der større chance for, at barnet også bliver det
  • Forsøg at give dit barn mere positiv end negativ opmærksomhed hver dag • Forsøg at holde en regelmæssig rytme i familien i forhold til måltider og sovetider
  • Vær realistisk mht. at forvente bedring - både din egen forventning og barnets
  • Tag dig tid til at glæde dig med dit barn. Vis at du accepterer og værdsætter de dele af barnets personlighed, som ikke er så vanskelige. En af de bedste måder at gøre dette på, er at være mere sammen med barnet. Det er fint, at sætte tid af til barnet, hvor ingen andre børn eller voksne forstyrrer
  • Brug en stor kalender til at markere specielle begivenheder, som kommer. Børn med ADHD har store vanskeligheder med at acceptere og tilpasse sig forandringer
  • Forsøg at undgå at barnet bliver overtræt, fordi træthed ofte forværrer symptomerne på ADHD
  • Forsøg at undgå situationer, som er vanskelige for barnet, som f.eks. at måtte sidde stille igennem en længere forestilling eller indkøbsture i større indkøbscentre
  • Brug pauser, afbrydelser ("timeouts") eller tab af fordele til at disciplinere dit barn. For børn med ADHD vil en pause fra social stimulering være meget effektiv. Sådanne afbrydelser bør være forholdsvis kortvarige, men lange nok til, at barnet genvinder kontrollen. Hensigten er at afbryde ud-af-kontrol opførslen. Sådanne afbrydelser hjælper ikke på alt, men mange forældre mener, at dette er et af de bedste tiltag til at takle overaktiv opførsel og et impulsivt barn
  • Hjælp dit barn med at organisere og vedligeholde en aftalebog vedrørende daglige aktiviteter og forsikre dig om, at barnet har et roligt sted til at lave lektier
  • Find måder at styrke barnets selvfølelse på og forståelse for disciplin. Børn med ADHD kan ofte fungere meget godt i "kreative fag", musik, dans og kampsport, men tving ikke dit barn ind i aktiviteter, som det ikke kan klare
  • Brug enkle ord og demonstrer for barnet, når du giver instruktioner. Tal langsomt og roligt og vær meget direkte og konkret. Giv én instruktion af gangen
  • Hold selv pauser. Hvis du er træt og stresset, bliver du snarere en belastning for barnet
ADHD - behandling
Den bedste behandling af ADHD (hyperkinetisk syndrom, uopmærksomhed og hyperaktivitet) er til stadig diskussion blandt eksperterne. Moderne behandling benytter sig først og fremmest af psykosociale tiltag. Man forsøger ofte med medicin, som da altid skal kombineres med psykosociale tiltag.

Psykoterapi
Børn og voksne med ADHD har ofte stor nytte af rådgiving og adfærdsterapi. Det kan gives af psykiatere, psykologer, særligt uddannede praktiserende læger og andre. En tredjedel af børn med ADHD vil også have angstlidelser eller depression. I disse tilfælde vil rådgiving og behandling hjælpe både mod ADHD og de andre problemer.
Rådgiving og psykologisk behandling kan indebære:
  • Psykoterapi i forhold til ledsagende psykiatriske problemer for børn/unge som er i stand til at få gavn af dette. Det gælder kun nogle patienter
  • Adfærdsterapi hjælper lærere og forældre med at lære teknikker til at takle barnets adfærd. Disse teknikker kan indeholde belønningssystemer og pauser ("timeouts") til at rette op på uheldig adfærd
  • Familieterapi kan hjælpe forældre og søskende med at håndtere stress og irritation, som følger af det at leve sammen med en person med ADHD
  • Træning af sociale færdigheder kan bidrage til at lære barnet hensigtsmæssig social adfærd
  • Støttegrupper. Oprettelsen af sådanne grupper kan udgøre et netværk med social støtte, information og undervisningtilbud til rådighed for voksne og børn med ADHD og deres forældre
  • Forældretræning kan hjælpe forældre til at tilegne sig nye måder at forstå og vejlede deres barns adfærd på
De bedste resultater ser ud til at opstå ved brug af tværfaglige grupper, hvor lærere, forældre, terapeuter og læger arbejder sammen. Det er vigtigt, at forældrene samarbejder med barnets lærere og støtter dem i deres udfordringer i klasseværelset.

Centralstimulerende medicin
De såkaldte centralstimulerende midler er den hyppigste medicin, der udskrives til børn med ADHD. Der er enighed om, at dette er en behandling, som skal forbeholdes de børn, der har alvorlige gener på grund af ADHD. Behandlingen skal følges op af specialuddannet sundhedspersonale. Nogle gange vil lægen også skrive et antidepressivum ud til børn, som er deprimerede udover at have ADHD, og hvor man ikke har fået tilfredsstillende effekt af andre tiltag.

Man kan undre sig over, hvorfor stimulerende midler gives til børn, der som udgangspunkt virker overstimulerede. Forskerne ved ikke nøjagtigt, hvordan denne type medicin virker. Men det ser det ud til, at de stimulerende midler forstærker og afbalancerer hjernens indhold af de kemiske stoffer dopamin og serotonin. Dopaminer er forbundet med aktivitet og serotonin er forbundet med følelsen af at være veltilpas. Medicinen ser ud til at øge mængden af dopamin i hjernen.

Centralstimulerende midler kan være med til at lindre de mest typiske symptomer som uopmærksomhed og hyperaktivitet - nogle gange i høj grad. Medicinen kan bidrage til at forbedre skolepræstationerne, dæmpe de dårlige sociale færdigheder og mindske konflikterne i hjemmet. Der er nogen usikkerhed knyttet til brugen af denne type medicin, fordi man ikke kender langtidseffekterne fuldt ud.

Forskning har vist, at den gavnlige effekt på langtidsprognosen øges ved adfærdsterapi og veltilrettelagte uddannelsestilbud.

Bivirkninger
De hyppigste bivirkninger ved centralstimulerende midler er tab af appetit, nervøsitet og søvnvanskeligheder. Nogle børn oplever irritabilitet og øget aktivitetsniveau, når virkningen af medicinen fortaber sig. Justering af dosis kan ofte rette op på disse bivirkninger. Et lille antal børn kan udvikle rykvise muskelbevægelser, som grimasser og tics, men disse forsvinder igen, når dosis reduceres.


Kan de give narkomani?
Forældre kan forståeligt nok være bekymrede for, at centralstimulerende midler - som jo er i familie med amfetamin - kan føre til narkomani. Men afhængighed er ikke blevet rapporteret blandt børn, som tager medicinen som tabletter og i de rigtige doser. Det skyldes, at medicinnivauet i hjernen stiger så langsomt, at det ikke giver den rus, som narkomanerne oplever. På den anden side er der rapporteret om misbrug af ADHD-medicin blandt søskende og klassekammerater til børn og teenagere med ADHD. En nøje kontrol med administrationen af medicinen er derfor meget vigtig.

Medicin
  • Vær omhyggelig med medicineringen af børn og unge. De skal ikke selv have ansvaret for at tage medicinen
  • Sørg for at medicinen er forsvarligt opbevaret derhjemme. Medicinen stimulerer nervesystemet. En overdosis kan forårsage alvorlig forvirring, aggression, øget hjertefrekvens og være livstruende. Børn yngre end 5 år er specielt følsomme over for overdosis
  • Giv ikke barnet medicin til brug i skolen med. Giv medicinen til læreren eller sundhedsplejersken
  • Gør det klart for barnet, at det ikke må give eller sælge medicin til andre. Bed barnet fortælle dig, hvis nogen presser eller truer det
I er rollemodeller
Husk også at I er rollemodeller. Opfør jer derfor, som I ønsker, at barnet skal opføre sig. Forhold jer rolige og bevar kontrollen, selvom barnet er ude af kontrol. Hvis du snakker stille og roligt, er der større chance for, at barnet også falder til ro.

Tag jer tid til jer selv

Til slut
Forholdet imellem familiemedlemmerne og ikke mindst bedsteforældrene, spiller også en vigtig rolle for at opretholde eller ændre et barn med ADHDs opførsel. Ægtepar, som er stærkt knyttede til hinanden, finder det ofte lettere at være konsekvente og enige, end ægtepar som ikke er så stærkt knyttede til hinanden. Derfor er det vigtigt, at forældre også tager sig tid til at dyrke deres parforhold.

Hvis du er mor eller far til et barn med ADHD, så sørg for at du kan tage fri fra barnet nu og da. Føl ikke skyld, fordi du bruger nogle timer væk fra barnet. Du bliver en bedre forælder, hvis du er udhvilet og afslappet. Og tøv ikke med at spørge venner, bedsteforældre eller andre slægtninge om hjælp.
 
site created and hosted by skandiaweb
Fjordskolen  •  Munkholmvej 119  •  4300 Holbæk  •  Tel.: +45 8897 0020  •  ik@fjordskolen.com