| Nyhed |
Usmageligt fokus på de svageste KRONIK: Den umiddelbart dyre hjælp til sårbare børn kan betale sig, hvis blot 21 pct. får et liv som selvforsørgende i modsætning til livslang overførselsindkomst |
| Læs mere... |
 |
ADHD hvorfor nu det ?Flere og flere børn bliver diagnosticeret med ADHD - en diagnose, der giver dem en kaotisk hverdag, og som også påvirker deres familier og omgivelser. Som et ADHD-barn siger: »Det er, som om jeg har 10 tv-kanaler i mit hoved, og jeg ved ikke, hvilken kanal jeg skal se på«. Børnene har større udfordringer end andre ift. at passe ind, få venner, kunne følge med i skolen og meget mere. Et andet barn siger bl.a.: »Jeg kan ikke holde orden på mine ting. Mine opgaver bliver væk, og jeg glemmer ting, som jeg skal gøre«.Ofte ved børn med ADHD godt, at omgivelserne ikke altid kan rumme dem, og de forsøger selv at kontrollere deres lidelse. Men det kan være svært, og det er ikke altid rart at være `ham med ADHD`: »Jeg kan ikke lide at blive stemplet med ADHD. Nogle mennesker tror, at det betyder, at jeg er mærkelig eller uintelligent«. ADHD - årsager Selv om vi ikke kender alle årsagerne til ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse), så har forskerne identificeret flere faktorer som spiller en rolle ved tilstanden. Ændret hjernefunktion: De områder af hjernen som regulerer opmærksomhed, planlægning og kontrol over musklerne synes at være mindre aktive blandt børn med ADHD. Desuden ser det ud til, at både børn og voksne med ADHD har lavere mængder af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof i hjernen, som har mange vigtige funktioner. Blandt andet bruges dopamin til at sende beskeder til de dele af hjernen, som kontrollerer bevægelser, regulerer opmærksomhed og påvirker barnets motivation. Nogle voksne med ADHD har meget lave værdier af det enzym, som producerer dopamin (kaldet dopa decarboxylase). Andre mennesker med ADHD synes at have for mange stoffer, som nedbryder dopamin, så snart det er produceret. Arv Man ved, at ADHD forekommer oftere i visse familier. De fleste børn med ADHD har mindst en slægtning med tilstanden, og omtrent en tredjedel af mænd som har haft ADHD, har børn med ADHD. Hvis den ene af to enæggede tvillinger har ADHD, har den anden meget ofte også sygdommen. Der er kun fundet få specifikke gener, som har betydning for ADHD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg. Hvad er hyperkinetisk forstyrrelse? Tilstande præget af forstyrret koncentration og opmærksomhed og/eller sygeligt højt aktivitetsniveau (hyperaktivitet) og impulsivitet, kaldes hyperkinetiske forstyrrelser. En anden almindeligt brugt betegnelse er ADHD (attention-deficit/hyperactivity disorder), tidligere kaldet DAMP. Tilstanden skal være til stede i minimum 6 måneder, før barnet er fyldt 7 år, for at tilfredsstille kravene til diagnosen. Tilstanden forekommer hos 1-2% af børn i grundskolen. Typiske gener Problemer med opmærksomhed eller koncentration:
Tilstanden skyldes et samspil mellem stærke biologiske, arvelige og psykologiske/sociale faktorer. Tvillingestudier peger i retning af genetisk sårbarhed som en af forudsætningene for at udvikle tilstanden. Den kan formentlig forværres af kunstige tilsætningstoffer i mad, drikke og slik (farvestoffer, konserveringsmidler), mens fiskeolie formodentlig har en gavnlig effekt. Hvordan stilles diagnosen? For at komme frem til diagnosen er det vigtigt med samtale og observation af barnet og indgående samtaler med forældrene, omsorgspersoner eller pædagoger. Det er nødvendigt at indhente information fra barnets pædagog angående adfærd, social funktion og færdigheder i børnehave/skole for at få oversigt over barnets funktion udenfor hjemmet. Diagnosen kræver, at tilstanden er til stede over tid i flere situationer og ikke kun er en situationsbestemt reaktion. Ved en almindelig lægeundersøgelse finder man som regel ikke noget galt. Det er ikke usædvanligt, at barnet kan koncentrere sig og svare udmærket for sig i en så struktureret situation, som en lægeundersøgelse på kontoret. Ved såkaldt neurologisk undersøgelse kan man opdage, at barnet har dårligere finmotorik og koordination end forventeligt ud fra alder. Dette kan skyldes en umodenhed i nervesystemet og kan også delvis skyldes, at barnet har koncentrationsbesvær. Undersøgelse af intelligens ved hjælp af standardiserede tests udføres hos psykolog. Hvordan er behandlingen? Formål
Centralstimulerende medicin (metylfenidat og amfetamin) bruges og kan give positiv effekt hos op til 75% af børnene. Behandlingen styres af en børnepsykiater. Et andet præparat, klonidin, kan være egnet, hvis der samtidig med hyperkinetisk syndrom også er ufrivillige bevægelser, såkaldte tics. Anden behandling
At have omsorgen for et barn med ADHD kan være udfordrende for hele familien. Som far eller mor kan du føle dig såret over dit barns opførsel eller over, hvordan andre mennesker reagerer på det. Og belastningerne ved ADHD kan nogle gange føre til ægteskabelige problemer og skilsmisse. Ja, ADHD kan til og med give økonomiske bekymringer. Søskende til et barn med ADHD kan også få vanskeligheder. De kan blive plaget af, at broren eller søsteren med ADHD er så krævende eller aggressiv. De får mindre opmærksomhed, fordi barnet med ADHD kræver så meget af forældrenes tid. Ressourcer Der findes ingen enkle løsninger for familier, som bakser med disse problemer. Men der findes en masse ressourcer, som kan være til hjælp. Som forældre kan man få råd om, hvordan man skal opdrage et barn med ADHD fra sundhedspersonale, socialarbejdere eller støttegrupper. Desuden findes meget litteratur om temaet både på dansk og engelsk - ikke minst på internettet. Mestringsteknikker Mange forældre lægger mærke til, at der er et mønster i barnets opførsel såvel som i deres egne reaktioner på opførslen. F.eks. kan barnet få et raseriudbrud hver eftermiddag før middag. Giver du så barnet noget eftermiddagsmad eller slik, så du kan afslutte forberedelserne til måltidet i fred. Selvom det ikke er meningen, er følgen af det egentligt, at du opmuntrer barnet til denne opførsel. Både du og barnet må ændre adfærd. Men at erstatte gamle vaner med nye, er ikke let. Du skal være meget opmærksom og det kræver hårdt arbejde. Du kan hjælpe med at foretage disse ændringer lettere ved at være opmærksom på, om barnet organiserer sit liv rigtigt. For børn med ADHD betyder det ikke, at du skal være ubøjelig eller praktisere jernhård disciplin. Nej, det betyder at ordne ting således, at barnets liv bliver så forudsigeligt, roligt og organiseret som muligt. Børn med ADHD takler ikke forandringer særlig godt. Det at have forudsigelige rutiner, kan gøre, at de føler sig tryggere og kan dermed bidrage til, at deres opførsel bliver bedre. Det er også vigtigt at have realistiske forventninger og ikke forlange mere af dit barn, end hvad der er fysisk og mentalt muligt. Sæt små mål både for dig selv og for dit barn og prøv ikke at udføre en række forandringer på én gang. Belønning En af de bedste måder at introducere nye vaner på, er at vise barnet en fast men kærlig disciplin. Den skal belønne god opførsel, men ikke destruktiv adfærd. Børn med ADHD reagerer ofte fornuftigt på positiv bekræftelse, så længe det er ærlig fortjent. Det er bedst at starte med belønning eller bekræftelse af en ny adfærd, hver gang den forekommer. Efter en tid bliver det sandsynligvis ikke nødvendigt at "belønne" barnet længere. Men du må fortsætte med at lade dit barn forstå, at du mener det alvorligt, når det gælder om at få nye vaner. Belønning vil som regel miste sin effekt, hvis der bliver for meget af det. I stedet for altid at tilbyde noget godt at spise, kan du lokke med at barnet får lov at være oppe en ekstra halv time eller får lov at spille sit favoritspil. Lov ikke en belønning, som du ikke giver. Det ødelægger hensigten med at belønne god opførsel og kan opleves som svært frustrerende for dit barn. Nogle forældre synes, at det er forkert at belønne barnet, fordi de ser på det som bestikkelse. Men at forandre gamle vaner er meget svært og belønning er ganske enkelt en konkret måde at værdsætte barnets anstrengelser på. ADHD - tips til forældre & bedsteforældre ADHD (hyperkinetiske forstyrrelser) er en sammensat tilstand og hver person med ADHD er unik. Derfor er det vanskeligt at give anbefalinger, som er rigtige for ethvert barn eller voksen. Men nogle af de følgende tips kan hjælpe:
Den bedste behandling af ADHD (hyperkinetisk syndrom, uopmærksomhed og hyperaktivitet) er til stadig diskussion blandt eksperterne. Moderne behandling benytter sig først og fremmest af psykosociale tiltag. Man forsøger ofte med medicin, som da altid skal kombineres med psykosociale tiltag. Psykoterapi Børn og voksne med ADHD har ofte stor nytte af rådgiving og adfærdsterapi. Det kan gives af psykiatere, psykologer, særligt uddannede praktiserende læger og andre. En tredjedel af børn med ADHD vil også have angstlidelser eller depression. I disse tilfælde vil rådgiving og behandling hjælpe både mod ADHD og de andre problemer. Rådgiving og psykologisk behandling kan indebære:
Centralstimulerende medicin De såkaldte centralstimulerende midler er den hyppigste medicin, der udskrives til børn med ADHD. Der er enighed om, at dette er en behandling, som skal forbeholdes de børn, der har alvorlige gener på grund af ADHD. Behandlingen skal følges op af specialuddannet sundhedspersonale. Nogle gange vil lægen også skrive et antidepressivum ud til børn, som er deprimerede udover at have ADHD, og hvor man ikke har fået tilfredsstillende effekt af andre tiltag. Man kan undre sig over, hvorfor stimulerende midler gives til børn, der som udgangspunkt virker overstimulerede. Forskerne ved ikke nøjagtigt, hvordan denne type medicin virker. Men det ser det ud til, at de stimulerende midler forstærker og afbalancerer hjernens indhold af de kemiske stoffer dopamin og serotonin. Dopaminer er forbundet med aktivitet og serotonin er forbundet med følelsen af at være veltilpas. Medicinen ser ud til at øge mængden af dopamin i hjernen. Centralstimulerende midler kan være med til at lindre de mest typiske symptomer som uopmærksomhed og hyperaktivitet - nogle gange i høj grad. Medicinen kan bidrage til at forbedre skolepræstationerne, dæmpe de dårlige sociale færdigheder og mindske konflikterne i hjemmet. Der er nogen usikkerhed knyttet til brugen af denne type medicin, fordi man ikke kender langtidseffekterne fuldt ud. Forskning har vist, at den gavnlige effekt på langtidsprognosen øges ved adfærdsterapi og veltilrettelagte uddannelsestilbud. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger ved centralstimulerende midler er tab af appetit, nervøsitet og søvnvanskeligheder. Nogle børn oplever irritabilitet og øget aktivitetsniveau, når virkningen af medicinen fortaber sig. Justering af dosis kan ofte rette op på disse bivirkninger. Et lille antal børn kan udvikle rykvise muskelbevægelser, som grimasser og tics, men disse forsvinder igen, når dosis reduceres. Kan de give narkomani? Forældre kan forståeligt nok være bekymrede for, at centralstimulerende midler - som jo er i familie med amfetamin - kan føre til narkomani. Men afhængighed er ikke blevet rapporteret blandt børn, som tager medicinen som tabletter og i de rigtige doser. Det skyldes, at medicinnivauet i hjernen stiger så langsomt, at det ikke giver den rus, som narkomanerne oplever. På den anden side er der rapporteret om misbrug af ADHD-medicin blandt søskende og klassekammerater til børn og teenagere med ADHD. En nøje kontrol med administrationen af medicinen er derfor meget vigtig. Medicin
Husk også at I er rollemodeller. Opfør jer derfor, som I ønsker, at barnet skal opføre sig. Forhold jer rolige og bevar kontrollen, selvom barnet er ude af kontrol. Hvis du snakker stille og roligt, er der større chance for, at barnet også falder til ro. Tag jer tid til jer selv Til slut Forholdet imellem familiemedlemmerne og ikke mindst bedsteforældrene, spiller også en vigtig rolle for at opretholde eller ændre et barn med ADHDs opførsel. Ægtepar, som er stærkt knyttede til hinanden, finder det ofte lettere at være konsekvente og enige, end ægtepar som ikke er så stærkt knyttede til hinanden. Derfor er det vigtigt, at forældre også tager sig tid til at dyrke deres parforhold. Hvis du er mor eller far til et barn med ADHD, så sørg for at du kan tage fri fra barnet nu og da. Føl ikke skyld, fordi du bruger nogle timer væk fra barnet. Du bliver en bedre forælder, hvis du er udhvilet og afslappet. Og tøv ikke med at spørge venner, bedsteforældre eller andre slægtninge om hjælp. |
| site created and hosted by skandiaweb |
| Fjordskolen • Munkholmvej 119 • 4300 Holbæk • Tel.: +45 8897 0020 • ik@fjordskolen.com |